Idé til en 2D animationsfilm
En sæl ligger og godter sig på en isflage tilsyneladende uvidende om en flok spækhuggere, der cirkulerer rundt om den. David Attenborough fortæller om spækhuggernes fantastiske samarbejdsevne. Flokken instrueres af en matriark, der gør sig klar på en side af isflagen og pifter de andre i gang med at svømme på én gang hen i mod flagen, så der skabes en bølge, som skyller op på flagen og næsten skubber sælen ud over kanten.
Sælen ser vildt forskrækket ud, og der zoomes ind på dens ansigt, som fortrækker sig i en kvalmelignende maske, og så sker det. Den begynder at kaste op. Først kommer der en colaflaske ud, og så en badesandal og ellers en stor ubestemmelig masse i skinnende, skrigende farver, som man efterhånden forstår er plastikposer og presenninger. Det bliver ved og ved. Der kommer rigtig meget, faktisk kommer der så meget, at det flyder helt ud over isflagen og begynder at fylde havet omkring isflagen op.
Spækhuggerne forsøger at svømme væk, men bliver indhentet af massen og bliver skrabet op, så de strander oven på plastikhavet. Ret hurtigt/med det samme tørrer de helt ind og ligger som små sorte og hvide knolde på det størknede hav. Straks kommer der fra himlen et sæt kæmpe spisepinde til syne, som stikker ned fra skyerne, klemmer en spækhuggerrosin mellem sig og hejser den op.
Nu er vi oppe over skyerne og ser spisepindene smide spækhuggerrosinen i en stor skål kogende vand i himlen. Der dukker japanske tegn op skrevet på skyerne rundt omkring skålen, og ved en omvendt zoombevægelse og en stilisering/fastfrysning forvandler scenen sig til etiketten på en pose med tørrede spækhuggere.
Scenen skifter. Et par kvindehænder står med posen i hænderne (der er en slørret baggrund af fx hylder i et supermarked i baggrunden). Undrende og undersøgende lyde kommer fra kvinden. ‘Hmm hmm’. Posen bliver vendt om. Der er en stor advarselstrekant bag på posen, men alt står på japansk, som hun tilsyneladende ikke forstår. ‘Hmm’. Scenen skifter igen, men baggrunden skal være meget utydelig, så man nærmest ikke opdager, at kvinden nu tilsyneladende er i sit køkken. Hænderne hælder nu prøvende én spækhugger i en gryde med kogende vand. (Vurderende, som om det da ikke er nok) ‘Aaarh…’ Så hælder hun et par stykker mere i, men stopper så abrupt og vurderer lidt igen, hvad hun synes, og så ender hun med at tømme posen i vandet.
Zoom ud. Nu ser vi et hus i et kvarter af ens huse. Husene står på en lille ø, der i det perspektiv, vi ser den i, minder om isflagen fra starten af filmen. Der er fokus på huset, og først sker der ingenting. Så lyder der en underlig knirkende lyd, som af gummi, eller hvis man gnidder på en ballon. Så ser huset ud til at bevæge sig lidt, som var den en gryde med overtryk i. Så igen ingenting, men så pludselig kommer der en spækhuggerhale ud af et vindue (glasset knuses), og en spækhuggersnude kommer ud af et andet. Det koger efterhånden mere og mere over med forvoksede/opblødte spækhuggere, og huset og landsbyen kager sammen og bliver til en bunke af murbrokker og spækhuggere. Spækhuggerne er ikke døde, men ligger tværtimod og ånder tungt og fylder nærmest hele øen.
Zoom ind på en spækhugger (vi skal genkende den som matriarken). Den ruller rundt med øjet. Rundt og rundt og skærer tænder. Så lyder der en underlig hæsblæsende lyd, og vi opdager, at der er noget i spækhuggerens åndehul. Den ruller og ruller med øjet og fylder lungerne for at komme af med forstoppelsen. Ud af hullet blæser den den plastikpose, den var opbevaret i, og spækhuggerens blæs bliver til en irsk sækkepibe sang https://www.youtube.com/watch?v=Qaof2qsAyiw, som spiller igennem resten af filmen (også rulleteksten ud).
Vi følger plastikposen på dens æstetiske, hvirvelende flyveflugt ud mod plastikhavet, der ligger rundt om øen. Der lander den yndefuldt. Og op af plastikken netop under posen, dukker nu sælen op, vaks, med vågne øjne og med plastikposen vippende på hovedet. Den tager luffen op til munden og pifter. Zoom ud. Langs kanten af øen på den anden side, ser vi nu en hær af sæler, der kigger imod spækhuggerøen og førersælen på den anden side. Scenen er nu den første scene nu bare med omvendt fortegn/omvendte dyr.